Fra første undervisningstime arbejder vi målrettet for, at du hurtigst muligt bliver så god til dansk, at du kan føle dig hjemme i det danske samfund - på arbejdet eller studiet og i privatlivet.
Når du lærer dansk, vil det være med fokus på den praktiske brug af sproget. Vi lægger samtidig vægt på, at der er sammenhæng mellem undervisningen og livet uden for skolen.
Derfor
· er undervisningsmaterialet sammensat, så du får indblik i dansk tankegang og livsstil, kulturformer og samfundsforhold. Ud over lærebøger bruger vi artikler, aviser, populærvidenskabelige tidsskrifter, tv-indslag, film og skønlitteratur i undervisningen
· lægger skolens lærere vægt på at skabe realistiske sproglige situationer, så du lærer ’hverdagsdansk’ frem for ’skoledansk’.