Det kan være svært at falde til på en dansk arbejdsplads, fagligt og socialt, hvis man ikke taler sproget, eller hvis man er sprogligt usikker. Sprogcenter Hellerup tilbyder skræddersyede danskkurser til virksomheder med fremmed-/tosprogede medarbejdere. Kurserne tilrettelægges efter virksomhedens behov og kan f.eks. omhandle teknisk dansk, hverdagsdansk eller kultur- og samfundsforståelse.
Undervisningen kan enten foregå i Sprogcenter Hellerups lokaler eller på arbejdspladsen.
For yderligere information om Sprogcenter Hellerups virksomhedstilrettede kurser kontakt:
3946 3050 eller e-mail: info@sprogcenterhellerup.dk